Om min person…

Mit navn er Michael Alø-Nielsen men på nettet er jeg også kendt under kælenavnet “m-alo“. Jeg er 50 år gammel, single, og bosat i Brøndbyøster udenfor København.

 

vitrexglas

Jeg er ansat som produktions-medarbejder (glastrækker) hos Vitrex Medical A/S, og har nu været det i 10 måneder og 22 dage. Før dét, har jeg bl.a. været ansat som både postbud og postarbejder hos Post Danmark A/S (ca. 3 år), som postarbejder hos Scandinavian Distribution & Publishing Services A/S (ca. 3 år), som datastruktør hos DataScanning A/S (ca. 12 år og 6 måneder) og som maskinoperatør hos Prysmian Danmark A/S (ca. 6 år og 2 måneder).

 

Søvnapnø

Jeg lider af søvnapnø i udpræget svær grad, hvilket bevirker at jeg skal sove med en såkaldt cpap-maskine med tilhørende maske, formentlig i resten af mit liv. En lidelse jeg har lært at leve med siden jeg fik diagnosen helt tilbage i 2005.

Om mine interesser…

Jeg er hvad man kunne kalde en ivrig hobby- eller amatør-fotograf, som dog i 10 år, har modtaget undervisning af en professionel reklamefotograf. Om det har haft indflydelse på mine evner til at tage gode billeder, vil jeg lade være op til dig selv at bedømme. Mine billeder kan bl.a. ses på min fotoblog, min mobilfotoblog, mit koncertportfolio eller min flickr-side.

 

perrystenbackpublikumjelling2007

Musik er også en af mine helt store interesser. I gennemsnit, går jeg til ca. 25-30 koncerter om året, og hvor det er muligt tager jeg kameraet med. På billedet herover, står jeg på forreste række (med kameraet om halsen) ved en koncert med Perry Stenbäck Band på Jelling Festivalen i 2007.

 

Back Camera

Derudover går jeg til så mange quizzer (primært musikquizzer), som jeg overhovedet kan komme til, med mit quizhold “Dark Horses“, rundt omkring på københavnske caféer (og en enkelt i Køge!). På billedet herover kan man lige skimte mig i nederste venstre hjørne til en “Quiz Me Baby”-quiz på Café Mandela.